Forældresamarbejde i Børnehuset Espelunden
I Børnehuset Espelunden lægger vi stor vægt på forældresamarbejdet. Vi mener, at det gode forældresamarbejde er et fælles ansvar, hvor vi sammen har fokus på barnet og det fællesskab barnet indgår i. Forældre- og personalekontakt danner grobund for det gode samarbejde, som er afgørende for barnets trivsel. Vi forventer, at vi i dialogen møder hinanden med gensidig respekt og tillid, hvor vi stiller os nysgerrige på hinandens perspektiver, for på den måde at opnå bedre forståelse og samspil om barnets liv.
Vi ved at begivenheder i livet, har påvirkning på selv det helt lille barns trivsel og udvikling. Derfor er det vigtigt, at i orienterer personalet og ledelsen, så vi sammen har bedre mulighed for at støtte barnet. Fx ved skilsmisse, sygdom i familien, dødsfald, flytning, familieforøgelse og lign. På aula kan personalet også orienteres ved relevante ting i hverdagen som fx tandfrembrud, søvnrytme, overgange som at stoppe med ble eller sut.
Aula
Aula er den kommunikationsplatform som Rødovre Kommune har valgt at benytte. I logger på aula.dk med Jeres Nem.id Det er vigtigt at både mor og far og opretter telefonnumre. Uden dem må vi ikke tage imod Jeres barn, da vi altid har brug for at kunne komme i kontakt med jer. Af samme årsag, er det er meget vigtigt, at I hele tiden opdaterer med fx nye telefonnumre, adresser mm.,
Aula kan tilgås både på computer, tablet eller app på telefonen.
I skal dagligt benytte aula til at meddele komme- og gåtider, samt skrive hvem der henter barnet.
Fravær i forbindelse med sygdom bedes meddelt hver dag.
Det er vigtigt at i altid skriver de perioder der afholdes ferie og fridage, da dette giver os bedre mulighed for planlægningen af den pædagogiske hverdag.
I er altid velkomne til at spørge personalet eller ledelsen om hjælp.
Aula bruges også til vigtig information om jeres barns hverdag. Der forekommer opslag om planlagte aktiviteter og andre relevante beskeder.
Desuden bestræber vi os på at skrive dagssedler, der beskriver de aktiviteter, der har været i løbet af dagen, og kan hjælpe Jer i dialogen med Jeres barn. På aula finder I også billeder fra Jeres barns hverdag. Vi har en forventning om, at I er nysgerrige på Jeres barns daginstitutionsliv og trivsel, og derfor opdaterer Jer dagligt på aula.
Daglig dialog ved aflevering/afhentning
Personalet bestræber sig på, at der med jævne mellemrum fortælles små positive fortællingerne fra dagen der gik, hvor vi har fokus på barnet som en del af dialogen. Derfor taler vi barnet op, ved at fortælle om det barnets mestrer eller det som barnet har været optaget af eller har erfaret. På denne måde skaber vi sammenhængen mellem institution og hjem og viser barnet den gode dialog i et rart samspil, hvor vi sammen vil barnets bedste.
Trivselssamtaler
Når der opstår bekymringer omkring et barn eller forhold, hvor der er brug for vi udfolder det sammen, inviterer eller tilbyder vi samtaler. Disse samtaler kan foregår over telefonen eller ved fysisk fremmøde. I er altid velkomne til at skrive til os på aula, hvis i ønsker at blive ringet op og drøfte noget omkring jeres barn. Ved fysiske samtaler deltager begge forældre, en personale fra temaet og en fra ledelsen.
Forældremøder
Der afholder to forældremøder om året, et i maj og et i oktober/november, på sidst nævnte møde afholdes der valg til bestyrelsen. Mødet er kun for voksne.
Forældremøderne har skiftende temaer, hvor vi folder vores praksis ud og inviterer jer ind i børnenes hverdagsliv. Som udgangspunkt afholdes det ene møde på teamet og det andet møde i henholdsvis, vuggestue –og børnehave afdelingen, møderne af holdes i tidsrummet. Vi har en forventning om, at I deltager i disse møder.
Forældrebestyrelse
Vi holder valg til forældrebestyrelsen på forårets forældremøde.
Bestyrelsen sammensættes på følgende måde:
Forældrerepræsentanter
Forældresuppleanter
Personalerepræsentanter
Personalesuppleant
Institutionens leder
Bestyrelsen er valgt for en toårig periode, suppleanterne er dog valgt for et år. På første bestyrelsesmøde efter valget konstitueres bestyrelsen.