Rødovre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med de dagtilbud ('*Note), der er beliggende i kommunen.  Tilsynet omfatter alle former for dagtilbud, der modtager offentligt tilskud. Det vil sige kommunale og private daginstitutioner, den kommunale dagpleje samt private pasningsordninger.
Kommunalbestyrelsen skal, jf. Dagtilbudsloven § 5, fastsætte en ramme for tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud; herunder ramme for tilsynsobservation, frekvensen af tilsynsbesøg, inddragelse af data, mødevirksomhed i forbindelse med tilsynsprocessen samt rapportering, opfølgning og offentliggørelse af tilsynsresultater.
Der gennemføres ordinært pædagogisk tilsyn i alle dagtilbud hvert andet år. Foruden det ordinære tilsyn kan iværksættes ekstraordinært pædagogisk tilsyn ved bekymring for den pædagogiske kvalitet eller på efterspørgsel fra dagtilbudslederen.
I Rødovre Kommune gennemføres størstedelen af de ordinære pædagogiske tilsyn som uanmeldte tilsyn. Dette er for at sikre ensartede vilkår for alle dagtilbud og sikkerhed for, at tilsynsobservationen giver et retvisende billede af dagtilbuddenes praksis. Dagtilbudsleder bliver oplyst om, i hvilket kvartal tilsynet gennemføres, men selve tilsynsobservationen gennemføres i de fleste tilfælde uanmeldt.
I Rødovre Kommune fører de pædagogiske konsulenter ikke tilsyn i de dagtilbud, hvor de er tilknyttet for at sikre størst mulig uvildighed.

Formål med det pædagogiske tilsyn på Dagtilbudsområdet
Formålet med det pædagogiske tilsyn i Rødovre Kommune er todelt:
•    Tilsynet skal fungere som kontrol på vegne af Kommunalbestyrelsen, der skal tilse, at Dagtilbudsloven og de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, som Kommunalbestyrelsen har fastsat, overholdes.

•    Tilsynet skal etablere et databaseret afsæt for kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet. Kvalitetsudviklingen skal ske i dialog mellem Dagtilbudsområdet og dagtilbuddets ledelse og ansatte samt med inddragelse af forældrebestyrelsen.

Det pædagogiske tilsyn skal sikre at:
•    Dagtilbudslovens krav til læringssyn, børnesyn, leg, læringsmiljøer, børnefællesskaber, forældresamarbejde og arbejdet ud fra de 12 pædagogiske mål og indholdsbeskrivelser jf. Dagtilbudsloven opfyldes.
•    dagtilbuddene i praksis efterlever de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, som Kommunalbestyrelsen har fastsat.
•    dagtilbuddenes pædagogiske praksis udfolder sig med afsæt i den pædagogiske læreplan.

*Note: Oprettet efter Dagtilbudsloven § 19 stk. 2-5, enheder i daginstitutioner efter § 19 stk. 6, dagplejen efter § 21 stk. 2-3, obligatoriske læringstilbud efter § 44a, puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.
 

Tilsynsproces

Tilsynet består af kriteriebaserede observationer foretaget på baggrund af fire faglige temaer, der tager udgangspunkt i det pædagogiske grundlag i Dagtilbudsloven. Efter observationen kvalificeres vurdering af dagtilbuddets kvalitet gennem dialog med dagtilbuddets ledelse, medarbejder- og bestyrelsesrepræsentant ligeledes med udgangspunkt i de fire faglige temaer. Observationerne udgør sammen med tilsynsdialogen grundlaget for vurderingen af den pædagogiske praksis i tilsynsrapporten. Herudover skal tilsynsdialogen også skabe et refleksivt grundlag for den fremadrettede kvalitetsudvikling i dagtilbuddet.
De fire faglige temaer er:
•    Relationer og samspil 
•    Leg og aktiviteter 
•    Læringsmiljø og organisering 
•    Evalueringskultur
De tre første temaer er faste temaer, mens det fjerde tema kan udskiftes hvert 2. år i forbindelse med fastlæggelse af nye indsatsområder i Dagtilbudsområdets kvalitetsrapport. For perioden 2025-2026 er der et særligt fokus på dagtilbuddenes arbejde med at få etableret, udviklet og fastholdt en evalueringskultur. De faglige temaer uddybes yderligere nedenfor.
Hvis du vil læse mere om Rødovre Kommunes tilsynskoncept, henvises du til Rødovre Kommunes hjemmeside.

Dagtilbud: Espelunden
Observationsdato: 12. februar 2025
Dato for Tilsyns dialog: 26. februar 2025    
Tilsynsførende: Natalia Olsen

Datagrundlag

Sprogvurderingsdata fra Hjernen & Hjertet
Ars plan for 2025
Dokumenter vedr. forældresamarbejde – eksempel på nyhedsbrev, skabelon for nyhedsbrev, div. Dokumenter vedr. fælles kvalitetsforståelse og implementeringsprocessen
Morgenåbning, herunder forældrerettet kommunikation
Projekt – dokumenter vedr. Cirkusprojekt 2025, herunder forældrerettet kommunikation, evaluering m. evalueringscirkel

Relationer og samspil

Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal foretage ændring af indsatser inden for temaet Relationer og samspil.

Begrundelse for vurderingen
For hvert kriterie vurderes det, i hvilken grad kriteriet er kommet til udtryk under tilsynsobservationerne. 
Under observationerne ses:
•    De pædagogiske medarbejdere er opmærksomme og reagerer sensitivt på børnenes signaler i udbredt variation. 
•    De pædagogiske medarbejdere spejler børnenes følelser ved hjælp af mimik, krop, lyde og ord i udbredt variation. 
•    De pædagogiske medarbejdere er nærværende og fordybede i samspillet med børnene i udbredt variation. 
•    De pædagogiske medarbejdere bruger rutinesituationerne og mikroovergangene til at skabe stimulerende samspillet præget af nærvær, omsorg, ro og rytme i udbredt praksis.
•    Læringsmiljøet bærer præg af tydelig organisering, der skaber rammer for gode samspil og relationer mellem børn og voksne i udbredt variation.

Om observationen
Observationen igennem ses der flere konstruktive samspilssekvenser mellem børn og voksne og børnene imellem. Der er flere eksempler på nærværende voksne, der møder børnene i øjenhøjde og imødekommer deres behov både i vuggestuen og i børnehaven. Fx opdeles børnene dagen igennem i mindre grupper for at skabe overskuelige læringsmiljøer både indendørs og udendørs.  Der ses dog også flere eksempler på situationer, hvor de pædagogiske medarbejdere med fordel kan arbejde med bedre koordinering af de tilgængelige voksne, herunder optimering af de voksnes positionering for at kunne udnytte mulighederne for nærværende øjeblikke med børnene dagen igennem. Det ses ligeledes et uudnyttet potentiale i den pædagogiske praksis for at minimere de udfordrende positioner, som børnene kommer i især på legepladsen.
Fx forsøgte en gruppe børn at sætte en boldleg på legepladsen. De havde fundet en bold og indledte forhandlingerne om spillereglerne. De blev dog hurtigt uenige om reglerne, men enige om, at de havde brug for en voksen. Et par børn forlod legen. Da den voksne dukkede op efter et stykke tid, var børnene igen engagerede i legen. Boldspillet går igen i opløsning, når den voksne forlader spillet.

Om den faglige dialog
Den faglige dialog tog udgangspunkt i de observationer, der er blevet gennemført af husets ledelse og den tilsynsførende konsulent i forbindelsen med tilsynet, samt de indtryk og erfaringer, som forældrene, medarbejderne og ledelsen har fra den daglige praksis i Espelunden.
Både personalet og forældrene fortæller om husets arbejde med optimering af modtagelsen af børn og forældre om morgenen samt de pædagogiske aktiviteter og læringsmuligheder, som er tilgængelige for børn om morgenen især ude på legepladsen. Her har der netop været fokus på nærvær, omsorg og imødekommenhed fra medarbejdernes side over for børn og forældre. Forældrerepræsentanterne har kvitteret for indsatsen på dialog mødet. De udtrykker, at de også kan få øje på forbedringerne, og ønsker, at den måde at arbejde på bliver udbredt til eftermiddagstimerne. 
Både medarbejderne og ledelsen melder, at processen omkring udvikling af den pædagogiske praksis om morgenen har både været lærerige og har bragt flere brugbare erfaringer, derfor regner de med at flere af disse erfaringer kan overføres til eftermiddagstimerne og efterfølgende til dagens resterende timer. Ledelsen er opmærksom på, at disse implementeringsprocesser kræver ledelsen tæt på.  

Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Det anbefales, at det fokuseret arbejde med udvikling af den pædagogiske praksis omkring modtagelsen af børn og forældre om morgenen udvides til eftermiddagstimerne. Således at der sikres nærvær, omsorg, opmærksomhed og sensitivitet i mødet mellem medarbejderne og familierne.
Desuden anbefales det at arbejde videre med voksenpositionering og koordinering igennem hele dagen for at sætte relationer og samspil i fokus. Den velfungerende pædagogiske praksis, hvor de voksne mestrer det pædagogiske relations arbejde, kan med fordel undersøges og analyseres for at definere hvilke elementer spiller afgørende rolle i forhold til kvaliteten og for at udbrede den type praksis til resten af huset og de øvrige situationer. 
Leg og aktivitet
Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal foretage mindre justeringer ift. kvaliteten inden for temaet Leg og aktivitet

Begrundelse for vurderingen
For hvert kriterie vurderes det, i hvilken grad kriteriet er kommet til udtryk under tilsynsobservationerne.

Under observationerne ses:

•    De pædagogiske medarbejdere hjælper og guider børnene til at deltage i positive samspil med hinanden i forskellige børnefællesskaber i udbredt praksis. 
•    De pædagogiske medarbejdere er opmærksomme på og hjælper de børn, der ikke indgår i positive børnefællesskaber i udbredt variation.
•    De pædagogiske medarbejdere er aktive i forhold til at støtte og guide børnenes lege og deltagelsesmuligheder med hinanden i større eller mindre fællesskaber i udbredt variation. 
•    De pædagogiske medarbejdere agerer som rollemodeller i forhold til børnenes læring i udbredt praksis.
•    De pædagogiske medarbejdere sikrer, at alle børn er aktive deltagere i pædagogiske aktiviteter, rutiner og opgaver i udbredt praksis.

Om observationen
I observationen ses der flere eksempler på, at de voksne tager initiativ og opsætter ramme for lege og aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes interesser og understøtter børnefællesskaber (trafikleg på legepladsen, legorganisering i børnehaven om eftermiddagen).
Desuden ses der fx eksemplariske overgangssituationer, hvor børnene bliver guidet af nogle nærværende voksne. På den anden side ses der også nogle mindre hensigtsmæssige overgangssituationer, hvor de voksne ikke formå at fordele de tilgængelige ressourcer på den optimale måde.
Den pædagogiske praksis vedrørende leg og aktiviteter fremstår dog varierende. Der observeres situationer med manglende initiativ og involvering fra nogle voksnes side, mangelfuld inddragelse af børnenes perspektiv. Det ses, at børnenes behov bliver mødt delvist, hvilket bidrager til reduktion af børnenes deltagelsesmuligheder i visse situationer.
Ex på et barns overgang fra den ene aktivitet til den anden, hvor der skabes ramme for barnet lykkes med overgangen. På en stue i vuggestuen sidder flere børn sammen med en voksen på gulvet og leger med klodser. Endnu et barn kommer hen og kigger på. Den voksne spørger: ”X, vil du være med? Der er plads til dig her.” Barnet nikker, sætter sig ned og peger på en kurv med klodser. Den voksne tager to forskellige klodser op ad kurven, viser dem til barnet og spørger: ”Vil du have de store eller de små klodser?” Barnet peger på de små klodser og får nogle af dem. Barnet stiller klodser på hinanden, hvilket lykkes. Barnet bliver tydeligt glad, kaster en klods op, griner og klapper i hænderne. Klodsen lander på barnets hoved, hvilket gør ondt. Den voksne og de øvrige børn ser det. Den voksne siger: ”Ej, X, du blev så glad, så du kom til at kaste en klods op i luften og så landede den lige på hoved – hvor er det uheldigt! Jeg kan godt se, at det gør lidt ondt,” og aer barnet på hovedet. Et andet barn rejser sig op, kommer hen til X og aer vedkommende også på hovedet. Den voksne påskønner barnets handling.

Om den faglige dialog
I den faglige dialog blev det fremhævet af medarbejderne og ledelsen, at Espelunden har arbejdet målrettet med daglig struktur, der sikrer, at børnene på daglig basis bliver delt i mindre grupper, hvor der tilbydes forskellige aktiviteter. Sidste års fokus på ”at forstå barnet inde fra” har resulteret sig, at børneperspektivet er kommet tydeligere frem i de daglige valg af fx hvilke lege og aktiviteter sættes i gang og på hvilke initiativer. I den forbindelse kan daglig cykeltur fremhæves, der fungerer som en slags aflastning for en mindre gruppe børn. På turen får børnene frisk luft, fysisk aktivitet i anderledes omgivelser, hvor de er fri fra at skulle forholde sig til større børnegruppe, som der er på legepladsen.
Desuden har husets ledelse og medarbejdere arbejdet målrettet med fleksibilitet ved morgenmodtagelsen og mulighed for at trække sig fra legepladsen om eftermiddagen. Forældrerepræsentanterne kvitterer for indsatsen på Dialog mødet og ønsker, at den gode udvikling fastholdes og udbredes til eftermiddagen, hvor afhentningen finder sted.
Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Det anbefales, at Espelunden fortsætter de udviklingsprocesser, der er sat i gang, for at sikre bedre deltagelsesmuligheder for alle børn dagen igennem. De voksne, der allerede gode til at spotte og udfolde de forskellige muligheder i lege- og rutinesituationer, kan med fordel gå forrest og guide kollegaerne til de optimale valg i den daglige pædagogiske praksis. Ledelsen har også en særlig rolle i denne sammenhæng – ledelsesrepræsentanter kan ikke være på alle stuer hele tiden, men ledelsen kan understøtte en konstruktiv feed-back-kultur, der vil kunne fremme den pædagogiske kvalitet i hele huset.

Læringsmiljø og organisering

Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal foretage ændring af indsatser inden for temaet Læringsmiljø og organisering.

Begrundelse for vurderingen
For hvert kriterie vurderes det, i hvilken grad kriteriet er kommet til udtryk under tilsynsobservationerne. Der vælges én af følgende: konsekvent / i udbredt praksis / i udbredt variation / i udbredt fravær.
Under observationerne ses:
•    Læringsmiljøet bærer præg af tydelig organisering, der skaber rammer for gode samspil og relationer mellem børn og voksne i udbredt variation. 
•    De fysiske læringsmiljøer, både ude og inde, inviterer til forskellige former for leg og aktiviteter og understøtter børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere i udbredt variation. 
•    Læringsmiljøerne tilbyder differentierede deltagelsesmuligheder for alle børn i udbredt variation. 
•    Dagtilbuddet inddrager barnets primære omsorgspersoner og sikrer sammenhæng i barnets læringsmiljø i mellem hjem og dagtilbud i udbredt praksis.

Om observationen
Espelunden har nogle relativt nye lyse stuer og fælles arealer indendørs og stor legeplads, der byder på forskellige legemuligheder. Flere stuer fremstår med tydelig legezoneopdeling, der byder på forskellige lege- og aktivitetsmuligheder, hvilket afspejles i den måde stuerum bliver brugt på. Det ser ud som om børnene og voksne er gode til at benytte alle rum, der er tilgængelige. De voksne hjælper børnene med at navigere i de forskellige muligheder og udviser fleksibilitet. De fleste voksne er opmærksomme på børnenes ønsker og signaler, de hjælper børnene fx med at skifte modellervoks ud med puslespil eller klodser ud med legetøjsmad osv., når børnene ønsker det.  Flere voksne deltager i børnenes lege, hvor de differentierer deres deltagelse (foran, ved siden af og bagved) efter børnenes behov og dermed bidrager til legenes udvikling og sikrer deltagelsesmuligheder for flere børn.

Om den faglige dialog
Både ledelsen og medarbejderrepræsentanterne fremhæver i den faglige dialog, at huset er optaget af optimering af læringsmiljøerne. Børneperspektiv inddrages bl.a. gennem børnemøder, hvor børnene har mulighed for at komme med deres ønsker, idéer og bliver i det hele taget hørt i forhold til de forskellige emner og tematikker. Medarbejderne er opmærksomme på, at det primært større børn, der aktivt kan bidrage på sådan nogle møder. Derfor er hele huset nu i gang med en børne miljøvurdering, som omfatter alle børnegrupper og som skal bidrage til videre arbejde med optimering af læringsmiljøer i huset. Nogle stuer er lige gået i gang med at eksperimentere med indretningen, andre stuer er nået at forholde sig til flere indretningsaspekter og legetøjsudvalg. Fx har flere stuer allerede nogle mobile lydabsorberende vægge, der giver mulighed for at dele stuen i flere legerum. Lysdæmpning bruges ligeledes til at understøtte nogle bestemte aktiviteter.
Huset har siden seneste tilsyn arbejdet med organisering af legestationer på legepladsen. Det viser sig at være nemmere at fastholde det arbejde om sommeren, end om vinteren. Ledelsen har opmærksomheden på det og udfordringen skal løses gennem organisatoriske ændringer.

Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Der kan med fordel arbejdes på at udvide de fysiske læringsmiljøer med flere relevante børnerelaterede udstillinger i børnehøjde. Fx kan der placeres nogle inspirationsbilleder på kasser med klodser eller på kassen med modellervoks osv. Alfabet eller talrækker, der allerede er på flere børnehavestuer, kan også komme i børnehøjde, så det bliver nemmere for både børn og voksne at referere til dem i dagligdagen.
De voksnes positionering bør der også arbejdes videre med, så det bliver mere ensartet i hele huset både inden- og udendørs – de voksne er som udgangspunkt allerede fordelt på forskellige mindre børnegrupper, dog er kvaliteten af de voksnes deltagelse i børnenes leg varierende, hvilket kan optimeres ved at definere mere præcis de voksnes rolle – foran, ved siden af og bagved.

Evalueringskultur

Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet foretage mindre justeringer ift. kvaliteten inden for temaet Evalueringskultur.

Begrundelse for vurderingen
For hvert kriterie vurderes det, i hvilken grad kriteriet er kommet til udtryk under tilsynsobservationerne. Der vælges én af følgende: konsekvent / i udbredt praksis / i udbredt variation / i udbredt fravær.
Under observationerne ses:
•    Dagtilbuddet arbejder systematisk med ensartethed i kvaliteten af den pædagogiske praksis på tværs af stuer, afdelinger og matrikler i udbredt variation.
•    Der er etableret evalueringskultur i dagtilbuddet, som i udbredt praksis udvikler og kvalificerer de pædagogiske læringsmiljøer.
•    Dagtilbuddet arbejder med at inddrage børnenes perspektiver i den løbende dokumentation og evaluering i udbredt praksis. 
•    Dagtilbuddet arbejder systematisk med at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn i udbredt variation.
•    Dagtilbuddet bruger data aktivt i udvikling og planlægning af pædagogiske læringsmiljøer i udbredt praksis.

Om observationen og den faglige dialog
Af dialogen fremgår det, at Espelunden har et stort fokus på udvikling af evalueringskultur. Der er udviklet en mødestruktur, der understøtter implementering af den ønskede evalueringskultur. Fx er der kun fagfaglig indhold på personalemøder, alle praktiske informationer formidles på anden vis. Som et led i implementeringsproces var Evalueringskultur hovedtema for personalelørdag i huset i 2024. Der er udarbejdet et evalueringshjul, ligesom der gennemføres evaluering efter alle større projekter. Ledelsen står altid til rådighed for personalet i forbindelse med evalueringsprocesser.
Desuden er der indført en række tiltag, som skal sikre, at både børnenes og forældrenes perspektiver bliver tydelige i den daglige pædagogiske praksis, samt at huset arbejder hen imod en mere ensartet pædagogisk kvalitet. Fx er der indført introsamtaler med samtlige forældre; der er introduktion til de nye medarbejdere og vikarer m.m.
Forældrerepræsentanterne fortæller, at de er glade for de ændringer, der er indført. Det er deres vurdering, at forældrerettede kommunikation i huset er blevet markant bedre og tilliden til både ledelsen og personalet er steget.
Muligheder for forældreinddragelse i forbindelse med evalueringsprocesser drøftes på dialog mødet. Både forældrene og medarbejderne udtrykker ønsket om at arbejde videre med emnet.

Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Det anbefales, at Espelunden fastholder de opnåede resultater og arbejder videre med databaseret udvikling af den pædagogiske praksis. Børne- og forældreperspektiver kan med fordel styrkes i forbindelse med evalueringsprocesser, herunder hvordan de mindste vuggebørn kan få medindflydelse i forhold til indretning og legemuligheder. Der kan fx undersøges muligheder for at indsamle data om børnenes reaktionsmønstre på forskellige indretnings- og legetøjskombinationer. Resultater af børne miljø vurdering, som er sat i gang i huset, bør inddrages i de justeringer af læringsmiljøer og den pædagogiske praksis, der foretages løbende i huset.  For at styrke husets pædagogiske arbejde med udvidelse af deltagelsesmuligheder for alle børn kan det også være gavnligt at sætte fokus på arbejde med handleplaner for børn i udsatte positioner.
Desuden kan de voksnes roller og positionering på de forskellige tidspunkter af dagen undersøges for at opnå viden om, i hvilke situationer fungerer positionering og rollefordeling optimalt for efterfølgende at kunne udbrede de bedste erfaringer til hele huset. Dette vil bidrage til mere ensartet kvalitetsniveau.

Vurderingskategorier
Vurdering af den pædagogiske kvalitet foretages på baggrund af tilsynsobservationen og tilsynsdialogen. Der lægges stor vægt på den pædagogiske kvalitet, som tilsynskonsulenten observerer i praksis indenfor de fire faglige temaer. Vurderingen er først endelig, når den er kvalificeret i tilsynsdialogen med dagtilbuddets ledelse, medarbejdere og forældre. Vurderingen falder indenfor de nedenstående kategorier med tilhørende kriterier.
Dagtilbuddets kvalitet vurderes i forhold til de fire faglige temaer. Vurderingen kan falde indenfor fire kategorier med hver deres angivelse af forventning til opfølgning.

Vedligehold:

Mindre justeringer

Ændring af indsatser:

Grundlæggende ændring af indsatser: