Tilsynsnotat- Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Børnehuset Espelunden 
Pædagogisk tilsynsførende: Pernille Dyrvig
Tilsynet er aftalt med: Michele Bay Olsen

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.

For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.

Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildigheds aspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om

kontekstafklaring.

De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 

I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.
Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 

• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder. 

Tilsynet føres over følgende fire temaer:

• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
• Trivsel, samspil og kommunikation
• Lærings- og børnemiljøer
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring 

Det nærværende tilsyn er et anmeldt tilsyn, som er aftalt med leder af Espelunden Michele Bay Olsen.

Tilsynet gennemføres i tidsrummet 07.30-13.45, mandag den 5. december 2022.

Datagrundlag

I Børnehuset Espelunden blev 0 treårige børn sprogvurderet i 2021.  Fordelingen af medarbejdere i april 2022 var: 55 % uddannet personale og 45 % ikke uddannet personale.

Konklusion på den pædagogiske praksis

Forord: 

Børnehuset Espelunden ligger ved den nybyggede bydel i Rødovre kaldet ”Irmabyen”. Generelt efterlader tilsynet et godt og solidt indtryk af Espelunden, hvor Espelunden vurderes at lykkes med at leve op til de kvalitetsmål som de har ambitioner om at leve op til. Ligeledes formår de at holde en god og kontinuerlig udviklingsproces i gang.

Generel indsats

Espelundens medarbejdere og ledelse er godt på vej til at opnå deres intention om at være et dagtilbud af høj kvalitet, der skal dog fortsat fastholdes en stor og kontinuerlig indsats for at opretholde den gode udvikling, der ses ved tilsynet.

I Espelunden er medarbejdere og ledelse optaget af børneperspektivet og det gode børneliv. Tilsynsførende oplever også, at det lykkes for såvel ledelse som medarbejdere at realisere intentionen om, at skabe et godt børneliv, hvor det er børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, der er i højsæde. Tilsynsførende opfordrer til, at det gode arbejde forsættes med samme bevågenhed som nu.

I gennem hele tilsynet ser tilsynsførende eksempler på opmærksomme voksne, som med stort nærvær, engagement og omsorg er optagede af børnenes trivsel og udvikling. Alle børn, der observeres, mødes med nærvær og omsorg inden for deres nærmeste zone for udvikling i både vuggestue og børnehave.

Det fremstår klart for tilsynsførende, at netop omgangsform, sprog og dannelse er et fokus på tværs af huset og dets afdelinger for både store og små. I et hus med mange unge medarbejdere er det vigtigt, at denne sprog- og dannelseskultur fastholdes, så denne bliver en fast forankret del af Espelundens kultur. Espelunden beskriver både kommunikations- og relationsarbejde som værende to områder ledelse og medarbejder prioriterer højt, hvilket fremstår tydeligt under tilsynet. Omgangsform, tonen og sproget iblandt børn og medarbejder er på tilsynet anerkendende.

Rundt i institutionen hænger der en del opslag og information. Tilsynsførende anbefaler, at information om børn med særlige behov for indsats ved f.eks. feberkramper samles på centrale placeringer i huset. Ligeledes kunne Espelunden med fordel på en anden central placering samle legepladsregler, skemaer mv. Derved ville hvert enkelt budskab stå mere skarpt og komme tydeligere frem for dem opslagene vedkommer, hvilket kunne være hjælpsom for forældre og personale.

Alle stuer i Espelunden har en god størrelse. Særligt fremstår stuerne i vuggestuen store og med megen gulvplads. De fleste møbler er mobile og nemme at flytte rundt. Espelunden har valgt en lidt sparsom indretning på deres stuer. Tilsynsførende anbefaler, at der arbejdes med at lave små tydelige markeringer ved fx legekøkkener, konstruktionshjørner mv. så det pågældende læringsmiljø fremstår tydeligere for børnene.

Fokuseret indsats

Tilsynsførende fører tilsyn på en regnfuld og våd december dag. Udetiden i mellem kl. 12-14 bliver lang, kold og våd, særlig for børn, men også for voksne.

En særlig indsats imellem kl. 12-14 på legepladsen bør gennemdrøftes og evalueres. Espelunden formår at lave gode legestationer indendørs og organisere sig hensigtsmæssigt så børnene, deres trivsel, udvikling og dannelse understøttes. Espelunden bør iværksætte systematiske prøvehandlinger og aktivitet og sondre imellem det at gå foran, bagved eller ved siden af børnene, så børnene understøttes lige så godt udendørs imellem kl. 12 og 14, som det ses indendørs.

På legepladsen bør legehuse og overdækninger gentænkes, så børnene nemmere inspireres til kreativitet, rolleleg mv. Kasser som på forhånd er pakket med legetøj/aktivitet mv. kunne med fordel anvendes også imellem kl. 12 og 14.

Ved at skabe synlige lege- og læringsmiljøer og legezoner, som børnene kan koble sig på i udetiden, vil Espelunden også kunne imødekomme børn i udsatte positioner også på legepladsen.

Særlig indsats

Intet at bemærke

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 

Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion

Tilsynsførende oplever igennem hele tilsynet en tydelig sammenhæng til børnehusets læreplan, som ledelsen har udarbejdet i samarbejde med det pædagogiske personale. Læreplanen anvendes som et aktivt pædagogisk værktøj og arbejdsstillads i det daglige pædagogiske arbejde.

Medarbejderne fortæller i tilsynsinterviewet, at de gør meget ud af at introducerer læreplanen og dens pædagogiske fundament for nye medarbejdere Tilsynsførende oplever under hele tilsynet, at der er en nøje sammenhæng imellem de grundlæggende tanker, der karakteriserer Espelundens intentioner i dagtilbuddets læreplan og pædagogikken i huset.

Det fremstår tydeligt for tilsynsførende, at personalet arbejder målrettet og bevist med at videreføre og udvikle deres kultur, stuktur og organisering med særlig fokus på samskabelse, sammenhæng i den pædagogisk praksis og organiseringen i institutionen i både vuggestue og børnehave.  

Tilsynsførende ser dagen igennem flere eksempler på, at børnene både i vuggestue og børnehave mødes omsorgsfuldt og relevant, så børnenes mulighed for succes i de aktiviteter de deltager i understøttes på relevant vis.

Medarbejderne oplyser i tilsynsinterviewet, at der allerede i ansættelsessamtalerne til et job i Espelunden bliver spurgt ind til ansøgers tanker om: ”Hvad der er et gode børneliv”. Ledelse og medarbejder forholder sig dermed proaktivt allerede til ansættelsessamtalerne i forhold til, hvordan det levede liv i institutionen opleves i børnehøjde. En sætning som: ”Hvordan er det at være barn i X- situation?” og ”Hvis jeg var barn, hvordan ville jeg så opleve X- situation?” overvejes dagligt i Espelunden. Espelunden forholder sig dermed refleksivt til børneperspektivet og det gode børneliv både under ansættelsessamtaler og i den daglige praksis.

Eksempel 1

I vuggestuen:

Børnene har netop spist formiddagsmad. De er nu færdige med at spise og får lov at rejse sig. Voksen siger, ” I må gerne hjælpe med at, sætte jeres glas på vognen og madrester i skraldespanden”. Fire små vuggestue børn, som kan dette rejser sig straks og sætter glas på vognen og madrester puttes i skraldespanden. ”Hvor er I bare gode”, siger den voksne og alle fire børn kigger op på den voksne og smiler stort. Et af børnene laver i begejstring over anerkendelsen et lille ”hopsa trin”.

Eksempel 2

I Børnehaven:

Tre børn leger i et hjørne bag en skræm. Børnene griner og pjatter. De tre børn går ud fra legekrogen og stiler mod døren. Den voksne på stuen spørger: ”Hvor skal I hen? ” De tre børn siger: ”Vi er tørstige, vi skal ud og have vand”. Den voksne rejser sig og åbner døren og kommunikerer kort med kollegaen om situationen. Et øjeblik efter kommer de tre børn ind på stuen igen. De går kortvarigt ind og leger i legehjørnet, men er hurtigt ude og på vej hen i mod døren igen. Den voksne rejser sig igen og spørger de tre børn ” Hvad skal I nu”? ” Vi er tørstige igen?” Den voksen åbner døren og siger til en kollega, at de tre børn igen er tørstige. Den voksne siger nu til de 3 børn. ”X kommer lige om lidt med vand til jer, så gå I bare over og leg så længe”. De tre børn går tilbage til deres leg. Et øjeblik efter komme den voksne ind med en kande vand og glas til børnene. ”Så er der vand”, siger den voksne”. De tre børn tager en lille tår og går tilbage til deres leg.

Eksempel 3

Fem børn sidder ved et bord og maler med vandfarver. Der er musik på stuen og en god stemning generelt. Børnene maler på papir. Et barn spørger ”Må vi male på vores fingre?”. ”Ja, det må I godt”, siger den voksne. Fokus fjerner sig fra papiret, og de fem børn bliver optaget af at male på deres håndflader og fingre. Et barn laver et aftryk af sin hånd på papir. Resten af børnene maler videre og fylder maling på hele hånden.
Børnene ser ud til at nyde denne aktivitet. En anden voksen kommer hen og ser lidt observerende på aktiviteten. Den voksne, der har givet børnene lov siger: ”Det er ok, jeg har givet børnene lov”. ”Nå, ok”, siger denne voksen, ”måske vi skal til at rydde op”, siger denne voksen”, ”Vil du sætte oprydningssangen på”. Der sættes nu ”oprydningssang” på højtaleren. Børnene rejser sig fra deres håndmalerier og går på toilettet og vasker deres hænder.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:

Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion

Ved tilsynet oplever tilsynsførende mange fine samspil og mødeøjeblikke børn og børn imellem. Børnene imellem er der en rar tone generelt. Børnene drager ikke bare omsorg for sig selv, men også for Espelunden og de ting der er i Espelunden herunder fx et udendørs juletræ.

De voksne er opmærksomme på børnene og møder dem i deres nærmeste zone for udvikling. Tilsynsførende oplever også børn, der er nænsomme og drager omsorg for hinanden ved at trøste, hjælpe og opmuntre hinanden herunder hjælpe hinanden med at få hjælp af en voksen ved behov.

Espelunden beskriver i deres lærerplan at både områderne kommunikations- og relations arbejde prioriteres højt af ledelse og medarbejder. Det ses fx på tilsynsdagen, at de voksne omtaler børnene som hinandens ”venner”. Det giver en stærk fællesskabsfølelse at uanset relation, så benævner de voksne på stuen alle børn som venner til hinanden. Tilsynsførende oplever også en høj grad af relevant intern kommunikation medarbejderne imellem. På dagen for tilsynet ser tilsynsførende flere eksempler på, at medarbejderne kort og præcist forstår at orientere og regulere hverdagen, så denne glider bedst muligt for børn og medarbejdere. De voksne er dermed opmærksomme på det samspil og den kommunikation, de har indbyrdes, så der skabes tydelig stuktur og retning for børnene.

Tilsynsførende ser afleveringer af børn ved lågen i både vuggestue og børnehave. I afleveringssituationer giver de voksne sig god tid til at lytte og få små overlevering og beskeder om, hvordan natten er gået, indtag af mad, søvn, påklædning mv. 
Tilsynsførende observerer også afleveringer, som i den grad bliver gjort på børnenes præmisser, og i de fleste tilfælde med en fin afstemning imellem barn, forældre og medarbejder.

Espelunden har 12 stuer. I indgangs partiet hænger der en stor tavle med billeder af alle medarbejder. Foruden de faste medarbejder hænger der også billeder af vikarer, PRT (ressourcepædagoger) og også Espelundens faste småbørnsteam, af psykolog, logopæd, fysioterapeut. Dette giver et godt indblik for forældre og børn i forhold til, hvilke medarbejdere der er i huset og på hvilke stuer. 

Espelunden anvender AULA som primær kommunikations platform i forældresamarbejdet. Endvidere suppleres der med telefonopkald og løbende forældresamtaler dér, hvor dette er relevant. Rundt om i institutionen hænger der en del opslag og Information i lidt blande kategorier. Tilsynsførende anbefaler at information til forældrene om børn, aktiviteter, organisering med videre samles på centrale steder i huset og opdeles i bestemte kategorier, for at hvert enkelt budskab kommer tydeligere frem.

Eksempel 1

På legepladsen

Et børnehavebarn går rundt om juletræet, imens barnet nynner for sig selv. Barnet finder en lamineret stjerne, som det hænger op på træet, imens barnet siger til tilsynsførende: ”Hov, der er faldet en stjerne af træet”. Barnet ser, at der ligger endnu en stjerne på jorden og samler den op og hænger den på træet. Tilsynsførende siger: ”Hvor er det dejligt, du passer på jeres juletræ og julepynt”, ”Hmm” siger barnet og smiler til undertegnede. Nu kommer der et andet barn, som smiler til barnet. Begge børn finder endnu en stjerne, som de hjælper hinanden med at hænge op på træet, inden de løber ud.

Eksempel 2

Et vuggestuebarn afleveres ved lågen af en forældre. Der foregår en fin udveksling af information om, hvordan morgenen har været hjemme i familien. Barnet overgives i favnen på medarbejderen, som taler sagte og roligt til barnet, da forælderen er gået. Et andet vuggestuebarn kommer hen til den voksne, der står med barnet på armen. ”Godmorgen X” siger den voksen. Barnet viser, at det gerne vil ned til sin kammerat. ”Har I savnet hinanden?”, spørger den voksne. Børnene krammer hinanden. ”Dejligt med en morgenkrammer”, siger den voksne til de to børn. 

Eksempel 3

Vuggestuen 

Børnene sidder og spiser frokost. ”Er du færdig med at spise?”, spørger den voksne. Barnet viser, at det gerne vil rejse sig. ”Vi bliver lige siddende lidt endnu, siger den voksne”. ” Hvorfor?”, siger barnet. ”Fordi dine venner stadig sidder og spiser mad”. ”Vil du have lidt mere suppe, spørger den voksne”. Barnet nikker og får lidt mere suppe.

Eksempel 4

Børnehaven

Efter frokost er der samling på et tæppe på en stue i børnehaven. Børnene får en besked: enten kan man sidde med den voksne på tæppet eller tage en bog og kigge i imens og blot hygge sig med sine venner.

En voksen sidder på tæppet til en start. Der er tre voksne på stuen og i takt med, at disse er færdige med deres gøremål, kommer de hen og sidder på tæppet. Da alle er samlet, kommer en voksne fra den anden stue, ind og gør de tre voksne opmærksomme på, at de skal tjekke ”pauseskemaet”, da der et par ændringer”.

Eksempel 5

På alle stuer er der en dagstavle, som bruges ved bl.a. morgensamlingen. Formen er ens i udførelsen, og fremtoningen er næsten ensartet i hele huset. På tavlen står det også, hvem der leger hvor og med hvem, og om nogen er på tur, ferie eller andet.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion

Espelunden er indrettet med afstemte farver, der opleves at give et roligt indtryk for både børn og voksen. Den spraglede jule op pyntning med mange færdigkøbte juleting står i kontrast til husets afstemte indretning.  

Alle stuer har dyrenavne, og der er lavet kreationer, som skaber en fælles identificering og ejerskab til netop den stue barnet går på. Espelunden kunne overveje at inddrage børnene mere i selve udformningen af de kreationer der produceres, hvilket kan have stor betydning i et børneperspektiv. Personalet kunne med fordel stille sig selv deres eget proaktive spørgsmål ”Hvis jeg var barn, hvordan ville jeg så opleve X-situation?”.

Alle stuer i Espelunden er af god størrelse. Særligt fremstår stuerne i vuggestuen store og med megen gulvplads. De fleste møbler er mobil og nemme at flytte rundt. Espelunden har valgt en lidt sparsom indretning på deres stuer. Det kan på den ene side give mange gode muligheder for leg på gulvarealet, på den anden side kan stuerne opleves lidt vel minimalistiske. Tilsynsførende anbefaler, at der arbejdes mere med at lave små tydelige markeringer ved eks. legekøkkener, konstruktionshjørner mv. så det pågældende læringsmiljø fremstår tydeligere for børnene.

På legepladsen anbefaler tilsynsførende, at legehuse og overdækninger gentænkes, så børnene nemmere inspireres til kreativitet, rolleleg mv. Kasser som på forhånd er pakket med legetøj til forskellige aktivitet mv. kan med fordel anvendes også i tiden mellem kl. 12 og 14.

Ved at skabe synlige læringsmiljøer og legezoner, som børnene kan koble sig på i udetiden vil Espelunden også på legepladsen kunne imødekomme børn i udsatte positioner.

Indendørs, så og oplevede tilsynsførende flere tiltag der imødekommer børn, i udsatte positioner. Medarbejderne var på tilsynsdagen dygtige til at skabe mange og varierede lege og læringszoner med øje for både de stille, men også mere aktive aktiviteter.

Tilsynsførende oplevede voksne, der var med i børnenes lege på børnenes præmisser og i børnehøjde på gulvet sammen med børnene under formiddagens aktiviteter.

Personalet var gode til at igangsætte aktiviteter og trække sig ud, når der ikke længere var behov for deres deltagelse.

På legepladsen kunne ledelse og personale med fordel tage en drøftelse af om igangsættelse af aktivitet og sondringen imellem at gå foran, bagved eller ved siden af børnene, så der skabes et alsidigt tilbud også imellem kl. 12 og14.

Eksempel 1

Børnehaven:

På tilsynsdagen mangler der en del voksne grundet sygdom. Indretningen og organiseringen i teams stuerne imellem kommer dog børn og personale til gode sådan en dag. Ved tilsynet ses flere eksempler på at der åbnes imellem stuerne, så personalet kan hjælpe hinanden med de børn, der er på stuen. Særligt ses et fint eksempel på god organisering af læringsmiljøer imellem to stuer i børnehaven efter udetiden. Her er der ved flere borde skabt forskellige former for aktivitet, som børnene kan koble sig på.
Tilsynsførende spørger et par børn ved et perlebord, hvad de laver. Børnene svarer: ”Vi hygger os”.
På de to sammenlagte stuer er der skabt legezoner ved bordene. På gulvet leges der med togbane, som en voksen understøtter. De voksne har placeret sig strategisk ved legezonerne, hvilket skaber ro og gør de voksne tilgængelige for børnene.

Eksempel 2

På legepladsen

Udenfor er det regnfuldt og koldt. Flere børn går lidt rundt uden egentlig at lave noget særligt. Flere af de voksne, der er på legepladsen, har et barn i hånden. Børnene tiltrækkes af de voksne, men der er mangel på målrettede og vokseninitierede aktiviteter.

Ved et pauseskifte kommer en voksen ud med et akvarium med Congo snegle, som medarbejderen tager med ind under et halvtag. Den voksne har hurtig mange børn omkring sig, og der bliver øjeblikkelig en aktivitet, som understøttes af sang og leg. 

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion

Ved medarbejderinterviewet fortæller personalet om flere gode og velovervejede tiltag, som Espelunden anvender i deres målrettede refleksions- og evalueringskultur. 

I Espelunden er der systematik i den måden møder er sammensat og bliver afholdt. Der er følgende mødetyper: almindelige stuemøder, personalemøder, MED-mødet. Der afholdes også møder i diverse udvalg bl.a. har Espelunden ”Kulturudvalg”, ”Strukturudvalg” og ”9-møder”, som alle skal sikre den fælles kurs og retning for det pædagogiske arbejde i Espelunden. 

De medarbejdere, som deltager i udvalgene, får på medarbejder niveau et medledende ansvar, når aftaler og handlinger, som er besluttet på udvalgsmøderne, skal implementeres i dagtilbuddet. 

Medarbejderne fortæller i tilsynsinterviewet om faste skemaer til dagsordner, LTU-arbejde og om at øve sig i at være nysgerrige på hinanden pædagogiske praksis. De fortæller også, at de i deres praksis er åbne over for hinandens undrende spørgsmål, og at de acceptere hinandens spørgsmål til videre refleksion. Medarbejderne i Espelunden spørger hinanden: ”Hvordan er det at være barn i X- situation” og ”Hvis jeg var barn, hvordan ville jeg så opleve X- situation”.

Bestyrelsen inddrages ligeledes i Espelundens refleksions- og evalueringskultur. Senest har bestyrelsen været inddraget i forhold til en undersøgelse af morgenafleveringerne ved lågen, da disse kaldte på et fornyet blik.

Espelunden er en af de største integrerede institutioner i Rødovre. Dette kalder på en særlig evne fra både ledelse og personale til at organisere og finde veje til at opnå ønsket om, at have en institution med samskabelse og rød tråd institutionen igennem. Der arbejdes forsat målrettet og kontinuerligt med at sikre og til stadighed forbedre denne del, men Espelunden er godt på vej.

I interviewet med medarbejdere oplever tilsynsførende, at medarbejderne er velargumenterede og som en personalegruppe, der er i stand til at reflektere på et højt niveau. Medarbejdernes ønske for den kommende tid, er at samle det lille hus i det store. Med andre ord at udbrede alt det, der virker godt på de enkelte stuer til hele huset, så Espelunden fremstår som en samlet pædagogisk enhed.

Eksempel 1

Kontoret i Espelunden ligger centralt i forbindelse med hovedindgangen. Kontoret er husets maskinrum, hvor ledelsen også er placeret med godt udsyn til hvem, der kommer og går.

Det er tydeligt for tilsynsførende, at der er en klar forventning om, at medarbejderne kommer på kontoret, når de møder ind for at orientere sig i skemaer, beskeder osv. inden deres arbejdsdag går i gang. 
I interviewet fortæller personalet, at der i deres store hus er brug for, at alle tager ansvar og har tillid til hinanden samt tillid til, at alle overholder de aftaler, der indgås. Kontorets opslagstavler viser sin organisering og systematik i fx skemaerne. Helt ned på oprydnings niveau på personalestuen er det beskrevet, hvem der rydder op, hvor og hvornår. Dette skema hænger på personalestuen.